RV 5

Varmecentralen på Møllevej

1962: Den første fjernvarme i Ry

Det var her på Møllevej, Ry Varmeværk A.m.b.a. fik sin første kedel. Bygningen husede tidligere både stukaturfabrik, elværk og teknisk skole. Nu skulle der være varmeværk og der skulle bygges en skorsten, der blev byens nye 35 meter høje vartegn.

Ca. 300 ejendomme modtog varme fra værket fra første dag, den 4. oktober. Heriblandt var både Ry Andelsboligforening og flere institutioner: Mølleskolen, De gamles Hjem og pensionistboligerne ved Stadionallé.

I dag fungere værket som nødværk, så kedlen kan stadigvæk starte, hvis hovedværket på Bakkelyvej skal suppleres eller skal stoppes f.eks. pga. reparation.